pixel

Et klarere billede

Kunstig intelligens skaber større klarhed i brystkræftscreening

At få foretaget en brystkræftscreening eller mammografi kan gøre en patient urolig, utryg og sårbar. Efter screeningen kan kvinder opleve stress, mens de venter på svarene, som kan være fyldt med medicinsk jargon, der utilsigtet kan være tvetydig, og de kan endda modtage en anmodning om en opfølgende mammografi på grund af tæt væv eller forkert placering under scanningen. 

Virkeligheden er, at 1 ud af 8 kvinder i USA vil blive diagnosticeret med brystkræft i løbet af deres liv. Nogle af de øvrige 7 kvinder vil opleve det forfærdelige chok, det er at få en kræftdiagnose. Tidlig påvisning kan drastisk reducere risikoen for at dø af brystkræft. Af de 40 millioner brystkræftscreeninger, der udføres hvert år i USA, overser de traditionelle aldersbaserede screeninger desværre 20 procent af brystkræfttilfældene, ifølge American Cancer Society. Hele denne oplevelse kan efterlade patienterne med en følelse forvirring og fortabthed, selvom de får klar besked om, at de er raske. 

Vær ikke bekymretViden er magt, og vi lever heldigvis i en tid, hvor vi kan være forebyggende, når det gælder vores sundhed.
Jane

Sundhedsvæsenet får en fordel 

En del af at forbedre patientoplevelsen indebærer at udstyre læger og radiologer med værktøjer, der gør det lettere at identificere patienter med forhøjet risiko for at udvikle kræft, og at tilpasse behandlingsrådgivningen, så patienterne får større indflydelse. Virksomheder som Volpara Health, der udvikler software til sundhedssektoren, er i gang med at udvikle det næste niveau af support med kunstig intelligens. 

Volpara, der har sin oprindelse i New Zealand og i øjeblikket betjener over 2.000 faciliteter over hele verden, har været førende inden for sundheds-softwarebranchen i femten år og har været en del af Microsofts Cloud Partner Program i de sidste syv år. Virksomheden blev kåret til Microsofts Healthcare and Lifesciences-partner of the year i 2023.

Volparas AI-baserede system til vurdering af brysttæthed har analyseret brystvævssammensætningen hos mere end 17,3 millioner patienter i 41 lande.

Tæt brystvæv, hvor det mere fibrøse væv eller kirtelvæv gør det vanskeligt at tolke mulige kræfttumorer, kan gøre det svært for sundhedspersonale at opdage uregelmæssigheder med det blotte øje. Forskning har vist, at radiologer, der vurderer brystdensitet visuelt, tildeler densitetskategorier inkonsekvent,, hvilket påvirker patientens mulighed for at få foretaget en ultralydsundersøgelse eller MR-scanning og dermed øge chancen for at opdage kræft. Leverandørers billedbehandlingsalgoritmer kan også påvirke det visuelle indtryk af brystdensitet. Kunstig intelligens udfører det tunge forarbejdekvantitativt
og volumetrisk på en kontinuerlig skala for at opnå større nøjagtighed. Det store DENSE-studie viste, at anvendelse afVolparasAI-modeller til at udvælge kvinder med ekstremt høj brysttæthed til MR-undersøgelse som supplement til mammografi reducerede markant antallet af intervalkræfttilfælde efter en normal mammografi, samtidig med at antallet af falsk positive fund blev reduceret.
 

“Vi har den omfattende fysikbaserede ekspertise, der er nødvendig for at analysere ubehandlede billeder og udarbejde en meget nøjagtig volumetrisk analyse af brystdensitet,” siger Teri Thomas, administrerende direktør hos Volpara. Enhver måde, hvorpå vi kan finjustere vores samlede forebyggelses- og påvisningsøkosystem ved at udnytte teknologi, har en reel indvirkning på patienterne og deres familier.” 

Volparas tilgang til kunstig intelligens inden for mammografi – at gøre subjektive beslutninger objektive – er blevet udvidet til også at omfatte andet end brysttæthed. Volpara Analytics-softwaren bruger en algoritme til at evaluere billedkvaliteten af alle mammografier, der foretages på et mammograficenter, og giver teknikerne feedback, så de kan forbedre placeringen og kompressionen og dermed øge radiologens chancer for at opdage eventuelle forandringer.  

Mammografiens følsomhed falder fra 84 % til 66,3 %, når kvaliteten af placeringen ikke lever op til de fastsatte kriterier. Problemer som f.eks. at hele brystet ikke er med på mammografibilledet kan medføre, at op mod 80,6 % af disse teknisk betingede omscreeninger kunne have været undgået.  

Volpara Risk Pathways-softwaren kombinerer beregning af kræftrisiko med evidensbaserede retningslinjer for behandling, så patienter med forhøjet risiko kan få den rigtige undersøgelse på det rigtige tidspunkt eller endda træffe forebyggende foranstaltninger. For nylig indgik Volpara et samarbejde med Lunit Inc., en global leder inden for AI-baserede løsninger til kræftdiagnostik og -behandling. Lunit INSIGHT til mammografisk billeddiagnostik forbedrer Volparas økosystem med en AI-løsning, der hjælper radiologen med at finde abnormiteter og dermed forbedre påvisningen af kræft og reducere antallet af fejlagtige positive resultater.  

Det er her, Microsoft Azure kommer ind i billedet, når det gælder indsamling, organisering og opbevaring af et så omfattende billedarkiv. Mammografibilleder anonymiseres og overføres fra deres oprindelsessted i et røntgenapparat til Microsoft Azure-skyen, hvor de opbevares og analyseres. Azure opbevarer dataene og leverer den nødvendige datakraft og sørger for det nødvendige miljø, hvor Volparas AI kører, så lægerne kan gennemgå dem, uanset hvor de befinder sig. 

Beskyttelse af følsomme data

Avancerede cybertrusler i sundhedssektoren er vokset, og det er afgørende at kunne skelne reelle og aktive trusler fra falske alarmer. Volparas grundige screening for brystkræft er afhængig af et fejlfrit, kompliceret netværk af billedbehandlingsudstyr og it-systemer, som skal beskyttes døgnet rundt. Patienterne sætter deres lid til, at cloud-løsningen beskytter deres mammografidata og -billeder.  

Volpara bruger Microsoft Defender for IoT til at beskytte deres data samt Microsoft Sentinel og Microsoft Defender for Endpoint til at identificere og bekæmpe trusler. Denne holistiske løsning samler SIEM, XDR og IoT-beskyttelse med henblik på at sikre data og patientjournaler i overensstemmelse med gældende regler. Patienter og administratorer kan føle sig trygge ved, at deres følsomme data er sikre og beskyttede. 

Jeg vil gerne have, at kvinder kender min historie, og at alle kvinder er opmærksomme på og forstår, at hvis det kunne ske for mig, så kan det ske for enhver.
Jane

Styrkelse af patienterne

Forskning har vist, at jo vanskeligere patienterne har ved at finde og forstå de oplysninger, de får fra sundhedsvæsenet, jo mindre benytter de sig af primær og forebyggende behandling. Dette gælder også anbefalede brystkræftscreeninger og den efterfølgende behandling. 

Med stigende forekomst af brystkræft hos yngre kvinder og fortsatte store forskelle i dødeligheden af brystkræft, især blandt sorte kvinder, der har ca. 40 % større risiko for at dø af sygdommen end hvide kvinder, er det afgørende at give patienterne klare og brugbare oplysninger. Volparas billedunderstøttede patientbrev, kendt som Volpara Thumbnail, bruger patientens egne billeder til at hjælpe med at mindske afstanden mellem modtagelse af resultater, forståelse af resultaterne og opfølgning. 

Thumbnail er et supplement til patientens screeningsresultater. Den indeholder to ikke-diagnostiske mammografibilleder fra undersøgelsen – et af hvert bryst – hvilket ofte er første gang, en patient ser, hvordan hendes bryster ser ud ved en mammografi. Indholdet omfatter desuden en procentvis fordeling af tæt brystvæv, en referenceskala for lav til høj brysttæthed samt en QR-kode, der linker til oplysende information. 

Hos Southtowns Radiology and Imaging Center er fordelen ved at indarbejde Volpara Thumbnail i deres patientbreve tydelig. Deres overholdelsesprocent hos patienter med tæt brystvæv, der følger anbefalingerne om supplerende screening, har været så høj som 85 %. 

“Jeg tror, at de fleste mennesker lærer bedst visuelt,” siger Diana Iglewski, direktør for klinisk behandling og billeddiagnostik af kvinder hos Southtowns Radiology. “Patienterne ønsker at kunne træffe deres egne beslutninger og være velinformerede. Det giver Thumbnail-brevet dem mulighed for. Det giver samtidig os mulighed for at informere den enkelte patient om, hvad hendes situation er. Ud over at informere patienterne tror jeg, at det også bidrager til at flere følger anbefalingerne om supplerende screening.” 

Fremstilling af fakta

Udvidelse af mulighederne

Den samme AI-software, der fungerer som et ekstra par øjne ved brystkræftscreeninger, er nu nået så langt, at den også kan anvendes til screening for forkalkninger i brystarterierne (BAC), som kan være tegn på forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, der dræber 10 gange flere kvinder end brystkræft.

“Når man får foretaget en mammografi, er kalkaflejringer i brystets arterier en klar indikator på en kvindes forhøjede risiko for hjertesygdomme,” tilføjer Thomas. “Det er kendt som den stille dræber hos kvinder, fordi der kan opstå et hjerteanfald uden de klassiske symptomer som trykkende smerter, følelsesløshed eller prikken og stikken ned ad venstre arm. Kvinder kan opleve symptomer som kvalme eller træthed.”

Microsoft Azure-maskinlæring og AI-eksperter har forbedret Volparas BAC-model og databehandling. Derudover samarbejder Microsoft-ingeniører med Volpara-teamet for at fremme den tekniske udvikling og operationalisering af produktet. Dette vil gøre det muligt at påvise både kræft og hjertesygdomme i en enkelt scanning.

Jeg tror, at radiologernes rolle også i fremtiden vil være meget vigtig, men at kunstig intelligens vil blive et uundværligt redskab og ikke blot en kuriositet.
Teri Thomas
Administrerende direktør hos Volpara

AI’s fremtid i sundhed

Hos Microsofts kunder i sundhedssektoren, som håndterer enorme datamængder, hjælper Azures platform og cloud-systemermed at forbedre deres arbejdsmetoder. Microsoft AI for Health-programmet har desuden indgået partnerskab med over 200 støttemodtagere om projekter, der har til formål at fremskynde medicinsk forskning, udvikle forskningskapaciteter, øge den globale sundhedsindsigt og tackle uligheder på sundhedsområdet..  

Lige fra forskning inden for folkesundhed til billedanalyse og cloud-infrastruktur er kunstig intelligens godt rustet til at bidrage til forbedringen af sundhedsydelser for mange mennesker i fremtiden. Det vigtige er at integrere kunstig intelligens på en effektiv måde og samtidig tage konsekvente og klare hensyn til, hvordan det kan gøres etisk forsvarligt. 

Kunstig intelligens har alle forudsætninger for at blive det værktøj, som sundhedsudbydere har brug for til at reformere og forbedre patientresultaterne og patientoplevelsen generelt.

A man in a striped sweater and a woman in a brown blouse sit in an office, facing each other and having a conversation. A window and a potted plant are visible in the background.

Find flere svar om brystkræft

Trevor Noah og Dr. Savannah Partridge, professor i radiologi ved University of Washington og Fred Hutchinson Cancer Center, diskuterer, hvordan MRI’er og kunstig intelligens hjælper radiologer med at opdage tidlig brystkræft hos kvinder.