Overlev. Tilpas dig. Triv.
Delhis klima er ekstremt. Vinteren indhyller området i tæt tåge og kold luft. Monsunperioden bringer voldsomme regnskyl, der ofte får Yamuna-floden til at gå over sine bredder og oversvømme nærliggende landsbyer og dale. Men sommeren er den mest intense. En uudholdelig hede lægger sig over byen fra april til juni. I denne periode stiger temperaturen brutalt.
35 ° C 43 ° C48 ° C …
Ingen anerkender, at hedebølger er en trussel. “Det er varmt overalt, hvad skulle være så specielt ved vores område?”, siger de. Alligevel lider folk hver dag af hedeslag, diarré, dehydrering – og endda solskoldning, der er så alvorlig, at deres ansigter bliver uigenkendelige
Selv den mindste flamme – selc et stearinlys eller en brændeovn – brænder i dagevis. Den slukkes aldrig. Det er tale om en nødsituation, men mange ser det ikke sådan. Fordi de slet ikke kan se det.
Ligesom andre katastrofer tiltrækker cykloner opmærksomhed. Man kan se deres hærgen med egne øjne. Vinden river huse fra hinanden. Vandmasser opsluger hele landsbyer. Men varme er usynlig. Og for Rinki Gupta er det netop derfor, den er så farlig.
Regeringen råder folk til at blive inden døre, når solen er på sit højeste mellem kl. 12 og 15. Men rickshaw-chauffører, bygningsarbejdere og andre daglejere kan ikke undvære en dags indtjening. Og for de millioner af mennesker, der bor i Delhis tætbefolkede boligområder, er temperaturen inde i deres blikskure endnu højere end udenfor.
Det er dem, Rinki bekymrer sig om. For selvom de er de mest udsatte for varmerelaterede sygdomme og død, får de mindst støtte.
Det er derfor, hun hjælper dem.
Rinkis motivation er personlig
I en stor del af sin barndom måtte hun og hendes familie klare sig selv. Mod ulighed. Og mod ekstremt vejr. Hun voksede op i Bihar, en lille landsby i det østlige Indien nær grænsen til Nepal, hvor katastrofer er hverdagskost.
Vi evakuerede til taget med al vores mad. Nogle gange blev vi der i flere måneder, indtil vandet trak sig tilbage.
Men i stedet for at gå i panik, hver gang vandet trængte ind, forberedte hendes familie sig. “Vi hørte fra nabolandsbyen, at ‘vandet er på vej, det vil nå jer om et døgn.’ Så samlede min bedstefar gehu (hvede), riskorn og andre tørre fødevarer og lagde dem op på taget på forhånd. Vi brugte petroleum til at tænde diyas (olielamper) og lavede vores egne stearinlys derhjemme. Vi gjorde det på forhånd, så vi ikke ville blive påvirket af oversvømmelserne.”
Modstandsdygtigheden slog rod i Rinki og forblev hos hende, selv efter at hun flyttede fra Bihar til Delhi for at blive gift. Der opmuntrede hendes svigerfar hende til at uddanne sig og hjalp hende med at indse, hvad hun og hendes familie havde manglet i Bihar: støtte. “Da jeg begyndte at få støtte i livet, lagde jeg mærkede, at andre ikke fik det. Det gav mig lyst til at skabe positive forandringer i andre menneskers liv.”
Derfor lovede hun sig selv at gøre netop det. Først ved at arbejde som lærer og hjælpe med at uddanne og styrke kvinder. Derefter som socialarbejder, der forsvarede de indiske stammers behov. Og nu som projektleder hos SEEDS, hvor hun forener sin udholdenhed og passion for at gøre en social forskel.
At forsvare de mest sårbare
I sin kerne er SEEDS (som står for Sustainable Environment and Ecological Development Society) en nonprofitorganisation inden for katastrofehåndtering, der bruger teknologi til at hjælpe sårbare mennesker med at opbygge langsigtet modstandsdygtighed over for klimaforandringer. SEEDS blev grundlagt i 1994 af Dr. Anshu Sharma og Dr. Manu Gupta og har altid taget sig af de “usynlige” mennesker, som dem i fjerntliggende landsbyer eller lavindkomst-områder, hvis behov ofte ignoreres, når regeringer udarbejder katastrofeberedskabsplaner.
SEEDS fokuserede oprindeligt på katastrofehjælp, såsom genopbygning af skoler efter et jordskælv eller koordinering af hjælp til mennesker, der er fordrevet af oversvømmelser. Men de indså, at det ikke var nok blot at reagere på katastrofer. De var også nødt til at forberede sig.
I 2018 modtog SEEDS et tilskud fra Microsoft AI for Humanitarian Action. Som en del af bevillingen samarbejdede SEEDS med Microsoft om at udvikle en AI-model, der forudsiger, hvem der sandsynligvis vil blive mest påvirket af katastrofer. Modellen, der har fået navnet Sunny Lives, fungerer således: Når en katastrofes forløb er blevet forudsagt, kombinerer Microsoft AI satellitbilleder og hyperlokale vejrdata for at skabe kort over de berørte områder. Modellen beregner risikoscores for hvert enkelt hus i området baseret på tagmaterialet.
Et eksempel: Hvis en cyklon rammer en kystby i Odisha, så vil huse bygget af ler, grene eller palmeblade score højere end huse bygget af beton eller mursten. Med denne detaljerede indsigt fra AI kan SEEDS målrette deres indsats mod netop de mennesker, der har mest brug for hjælp.
De sender derefter teams ud i felten for at mødes med personer i højrisikogruppen og finde løsninger. Både på kort sigt, f.eks. evakuering af personer, hvis hytter ikke vil kunne overleve cyklonen. Og på lang sigt, f.eks. forstærkning af boliger med holdbare materialer, så de kan modstå den næste storm.
Som Rinki forklarer det, hjælper SEEDS’ arbejde “folk med at blive bevidste om deres ret til liv og værdighed.”
Rinki (peger), og hendes kolleger fra SEEDS ser på et kort, der er oprettet af Microsoft AI, for at udpege de hjem, der har størst risiko for at blive ramt af ekstreme temperaturer.
Før SEEDS vidste Rinki intet om kunstig intelligens. Nu er den en uundværlig del af hendes arbejde.
“Alene i Øst-Delhi er indbyggertallet omkring 20 lakhs (2 millioner). Jeg kan ikke fysisk lave en undersøgelse hos hver enkelt person for at finde ud af, hvem der har mest brug for hjælp. Derfor forlader vi os på kunstig intelligens,” forklarer hun.
Når hedebølgesæsonen nærmer sig, sender SEEDS’ tekniske team farvekodede kort til Rinki og andre samfundsaktivister med oversigt over boliger i de berørte områder.
Rinki bruger disse kort til at prioritere det opsøgende arbejde, men også til at bevise, at varmerisikoen er reel. Ifølge hende er der “mange mennesker, der ikke tror på, at de er i fare. AI-modellen giver os beviser. Vi bruger udskrifter eller vores telefoner til at vise, at deres hjem ligger i den røde zone, og at de er i fare.”
Image carousel
SEEDS-samfundsaktivister bruger AI-genererede kort til at finde højrisikohjem (markeret med rødt).
Rinkis kollega, Uma, besøger en familie for at se på isoleringen af deres hjem.
Uma bruger et termometer til at sikre, at isoleringen sænker temperaturen indendørs.
Den evidensbaserede tilgang hjælper Rinki med at opbygge tillid hos lokalsamfund og gøre dem modtagelige for støtte. Nogle gange er det i form af øjeblikkelig pleje, som at få lægehjælp ved hedeslag eller dehydrering. Andre gange – og det, som Rinki finder mest opmuntrende – er det at opbygge langsigtede strategier for at afbøde varmen, hvilket blev emnet for en konkurrence, der blev sponsoreret af Microsoft og SEEDS.
“Oprindeligt startede Beat the Heat-konkurrencen med det grundlæggende mål at nå ud til så mange mennesker som muligt for at få ideer til at reducere varmen. Men vi modtog over 14.000 innovative bidrag fra folk i alle aldre. Det var en glædelig overraskelse!”, siger hun.
Hun fandt ud af, at landmændene i Yamuna Khadar-regionen dækkede deres tage med hirsefrø, som de sprøjtede med vand. Andre dækkede deres tage med mudder og dyrkede grøntsager som for eksempel spinat – både for at køle deres hjem og for at få friske råvarer. Og en kvinde ved navn Razia opdagede, at hun ved at lægge jutesække og bambusmåtter oven på det blikskur, hun boede i, fik temperaturen til at falde med næsten 4 °C.
”Der er tale om praktiske og omkostningseffektive løsninger. Og når folk ser deres naboer eller venner tage disse metoder i brug, er de mere tilbøjelige til selv at gøre det samme. De bliver helte i lokalsamfundet og er med til at sprede bevidstheden bedre, end vi kunne gøre alene,” siger Rinki.
Hvordan tilpasning af et tag kan køle et hus ned
Ressourcestærke medlemmer af lokalsamfundet dækker deres tage med forskellige materialer for at sænke temperaturen indenfor – nogle gange med op til 4 °C.
Plantning af frø
Indtil videre har SEEDS nået ud til over 6.000.000 mennesker i hele Indien. Og med deres stærke kombination af innovativ AI, menneskelig opfindsomhed og passion er de på vej til at hjælpe flere millioner. Inden 2030 håber de at nå ud til 315 millioner af de mest sårbare mennesker, der bor i Indiens højrisiko-klimaområder, og hjælpe dem med at overleve, tilpasse sig og trives.
De planlægger også at udvide deres teknologi og frivillige netværk uden for Indien, især til andre katastrofe-ramte lande i Asien. Det smukke ved SEEDS’ model er, at den kan fungere overalt. Man skal bare have kunstig intelligens og passionerede mennesker. Ligesom Rinki.
I de mere end 15 år, Rinki har arbejdet i den sociale og humanitære sektor, har hun sandsynligvis hjulpet hundredvis af mennesker. Måske endda tusindvis. Men hun er langt fra færdig. “Jeg er blot en af mange aktivister fra SEEDS, der arbejder i hele Indien for at hjælpe mennesker med at forberede sig på og opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer. For jo bedre forberedte vi er før en katastrofe, jo flere liv kan vi redde under og efter katastrofen. Jeg vil have, at folk ved, at de kan gøre mere end bare at overleve – de kan faktisk leve et bedre liv.”
Donér Microsoft Rewards-point for at støtte SEEDs.
Læs mere om Microsofts engagement i miljømæssig bæredygtighed.
